Mød dine værter
Bodrum Leisure Club er en dansk familievirksomhed drevet af mor og søn, Kristine og Thomas. Sammenlagt har vi boet 19 år i Tyrkiet – 5 år i Istanbul og senest 14 år i Bodrum.
Bodrum Leisure Club opstod af vores fælles kærlighed til Tyrkiet og specielt Bodrum. Med vores erfaring og gode forbindelser kan vi give andre muligheden for at blive lige så forgabt i de smukke Gulets (træyachts) og den Tyrkiske Rivieras mange unikke og eksklusive oplevelser, som vi selv er.
At være to generationer giver den ideelle dynamik i forhold til at kunne matche de rigtige oplevelser til vores gæster, uanset om du er på sejlferie eller på retreat. Vores mål er at levere en ferieform uden sidestykke, hvor du kan være fuldt ud til stede i nuet med dem du holder af, uden at være presset af programmer og stillingtagen. Det sørger vi for, både på forhånd og undervejs.
Thomas Thiim Harder
Jeg har fingeren på pulsen og følger tæt med i, hvad der sker i Bodrum. Jeg kender de bedste beach clubs, natklubber og restauranter, og der går faktisk lidt sport i at finde lige nøjagtig det event og den oplevelse, der passer til gæsterne ombord på de yachts, vi lejer ud.
Som den yngre del af Bodrum Leisure Club kan jeg ikke lade være med at komme med nye perspektiver og måder at anskue opgaver på – inkl. hvordan vi hele tiden kan optimere den samlede pakke, vi tilbyder dig som kunde hos os.
Kristine Overgaard Nielsen
Jeg har stor interesse i, hvordan man bedst og sjovest muligt lever et sundere liv. Derfor har jeg designet vores Balance Club Retreats, hvor du på en holistisk måde – inkl. drinks! – kan booste din sundhed, både fysisk og mentalt.
Jeg holder af det uformelle og personlige format og har valgt det samme hyggelige boutique hotel til retreatet, som jeg selv bor på, når jeg er i Bodrum. Jeg har taget mine yndlings-instruktører og coaches med fra Danmark, som jeg 100 % kan stå inde for. Wellness- og skønhedsbehandlingerne varetages af hotellets spa-afdeling, der bygger på Tyrkiets gamle og stolte traditioner inden for dette område.
Hvordan ser din drømmeferie ud?
Ring til os og få en snak om, hvordan vi kan gøre den til virkelighed. Vores linjer er altid åbne, og vi taler dansk, norsk, engelsk, tysk og tyrkisk.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på lige nøjagtig den skræddersyede ferie, I ønsker jer!